Blogs!

Om Medierne!

Der er ingen tvivl om, at det på mange områder kan være svært at få medierne til at dække den gode historie. De gode historier sælger ikke billetter, på samme måde som skandaler og tragiske hændelser gør det. Ikke mindst på psykiatriområdet er det svært at trænge igemmen med de positive ting. Desværre. For mediernes manglende intersse for psykiatrien gør det endnu sværere at få gjort op med det tabe, der hersker omkring psykisk sygdom.

Den 18. juni deltog vi, Anne Marie Geisler Andersen og jeg, sammen med 2 andre i et 24-timersløb på Bornholm for at skabe opmærksomhed omkring Landsforeningen SIND. Formålet var at samle penge ind til et af SINDs projekter. Projektet omhandler at lave en undervisnings-dvd til mennesker med psykisk sygdom. Mange mennesker med psykisk sygdom har problemer i forhold til et helt dagligdags projekt som madlavning. Nogle har angst over for køkkenredskaber, andre svært ved at håndtere råvarer, mens endnu andre ikke kan overskue indkøbene. Derfor vil SIND lave en madlavnings-dvd, der specifikt er rettet mod mennesker med psykisk sygdom, og det var den, vi samlede ind til ved at deltage i løbet.

Vi søgte at få en række forskellige medier til at bringe historien. Men endnu engang måtte vi sande, at psykiatrien ikke er blandt de områder, som medierne har højest på dagsordenen.

Det skorter normalt ikke på mediebevågenhed ved de meget tragiske episoder, som der desværre efterhånden har været nogle stykker af. Men når det drejer sig om de positive historier, er interessen tilsyneladende knap så stor. At vi oven i købet nåede det resultat, at Anne Marie Geisler Andersen som debutant ovenikøbet vandt løbet og gennemførte 200 km på 24 timer, kunne heller ikke vække den helt store interesse hos medierne. Og så alligevel - for det betød, at TV2 Bornholm samt Bornholms Stifttidende blev nødt til at nævne SIND og vores projekt, hvilket vi var rigtig glade for. Men når ikke engang det, at man løber 200 km for sit ordførerområde, kan give mere omtale, hvad i alverden skal vi så finde på?

Anne Marie Geisler Andersen har sendt adskillige kronikker ind, som omhandler netop psykiatrien. Når hun gang på gang får dem afvist, er det svært at tro andet, end at medierne hovedsageligt er interesserede i de negative historier. Hun har både skrevet om, hvorfor hun brænder for at skabe bedre forhold for mennesker med psykisk sygdom, hvordan hun konkret mener, vi kan forbedre den psykiatriske indsats, samt om sine egne erfaringer.

Jeg har stået bag adskillige aktiviteter og arrangementer med deltagelse af både kendte og ukendte danskere for at skabe opmærksomhed omkring psykiatriområdet, men også uden held med at få mediernes interesse. Hvor sygdomsområder som kræft og AIDS ikke har problemer med at få omtale af positive aktiviteter, så virker det, som om medierne nærmest bevidst ønsker at opretholde de fordomme og det tabu, der desværre endnu eksisterer omkring psykiatriområdet. Netop fordi det skaber mere salgbare overskrifter end de positive historier.

Begge har vi lært at leve med vores sygdom. Anne Marie Geisler Andersen er vokset op med en far, der lider af depressioner, og har selv haft to af slagsen. Hun har lært at mestre sin sygdom, således at hun i dag kan fungere på en arbejdsplads som Christiansborg.

Jeg har ligeledes haft et liv med depressioner og diagnosen personlighedsforstyrrelse. Via mit frivillige arbejde i SIND har jeg fået sat skub i en Recovery-proces, der har bevirket, at jeg nu fungerer i en tålelig hverdag, bl.a. med job på deltid.

En af de ting, der hjælper os i det daglige, er motion. At motion er godt mod bl.a. depression er også bekræftet videnskabeligt. I en undersøgelse delte man en gruppe mennesker op i tre. Den ene gruppe fik medicin, den anden dyrkede motion, og den sidste gjorde begge dele. De mennesker, der kun havde dyrket motion, oplevede samme reduktion i symptomerne, som de to grupper, der havde taget medicin. Seks måneder senere havde de grupper, der havde dyrket motion, desuden haft færre tilbagefald end den gruppe, der kun havde fået medicin. Motions gavnlige effekt over for psykisk sygdom var en af de ting, vi gerne ville sætte fokus på med vores deltagelse i 24-timers løbet.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

12.04 | 17:38

Er enig med Sus angående bogen. Jeg læser gerne korrektur. (En af mine spidskompetencer) ;) Flot side, dejligt med mod og livsglæde som smitter :)

...
23.03 | 05:50

Tak, søde Rie. Jeg synes det er vigtigt at få historier som min ud i det åbne.

...
22.03 | 23:35

Så åbent, ærligt, menneskeligt...fint og flot...tillykke med siden!

...
21.02 | 18:23

Hvor er du sød Sus!

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE