Blogs!

Der er ingen tvivl om, at det på mange områder kan være svært at få medierne til at dække den gode historie. De gode historier sælger ikke billetter, på samme måde som skandaler og tragiske hændelser gør det. Ikke mindst på psykiatriområdet er det svært at trænge igemmen med de positive ting. Desværre. For mediernes manglende intersse for psykiatrien gør det endnu sværere at få gjort op med det tabe, der hersker omkring psykisk sygdom.

Den 18. juni deltog vi, Anne Marie Geisler Andersen og jeg, sammen med 2 andre i et 24-timersløb på Bornholm for at skabe opmærksomhed omkring Landsforeningen SIND. Formålet var at samle penge ind til et af SINDs projekter. Projektet omhandler at lave en undervisnings-dvd til mennesker med psykisk sygdom. Mange mennesker med psykisk sygdom har problemer i forhold til et helt dagligdags projekt som madlavning. Nogle har angst over for køkkenredskaber, andre svært ved at håndtere råvarer, mens endnu andre ikke kan overskue indkøbene. Derfor vil SIND lave en madlavnings-dvd, der specifikt er rettet mod mennesker med psykisk sygdom, og det var den, vi samlede ind til ved at deltage i løbet.

Vi søgte at få en række forskellige medier til at bringe historien. Men endnu engang måtte vi sande, at psykiatrien ikke er blandt de områder, som medierne har højest på dagsordenen.

Det skorter normalt ikke på mediebevågenhed ved de meget tragiske episoder, som der desværre efterhånden har været nogle stykker af. Men når det drejer sig om de positive historier, er interessen tilsyneladende knap så stor. At vi oven i købet nåede det resultat, at Anne Marie Geisler Andersen som debutant ovenikøbet vandt løbet og gennemførte 200 km på 24 timer, kunne heller ikke vække den helt store interesse hos medierne. Og så alligevel - for det betød, at TV2 Bornholm samt Bornholms Stifttidende blev nødt til at nævne SIND og vores projekt, hvilket vi var rigtig glade for. Men når ikke engang det, at man løber 200 km for sit ordførerområde, kan give mere omtale, hvad i alverden skal vi så finde på?

Anne Marie Geisler Andersen har sendt adskillige kronikker ind, som omhandler netop psykiatrien. Når hun gang på gang får dem afvist, er det svært at tro andet, end at medierne hovedsageligt er interesserede i de negative historier. Hun har både skrevet om, hvorfor hun brænder for at skabe bedre forhold for mennesker med psykisk sygdom, hvordan hun konkret mener, vi kan forbedre den psykiatriske indsats, samt om sine egne erfaringer.

Jeg har stået bag adskillige aktiviteter og arrangementer med deltagelse af både kendte og ukendte danskere for at skabe opmærksomhed omkring psykiatriområdet, men også uden held med at få mediernes interesse. Hvor sygdomsområder som kræft og AIDS ikke har problemer med at få omtale af positive aktiviteter, så virker det, som om medierne nærmest bevidst ønsker at opretholde de fordomme og det tabu, der desværre endnu eksisterer omkring psykiatriområdet. Netop fordi det skaber mere salgbare overskrifter end de positive historier.

Begge har vi lært at leve med vores sygdom. Anne Marie Geisler Andersen er vokset op med en far, der lider af depressioner, og har selv haft to af slagsen. Hun har lært at mestre sin sygdom, således at hun i dag kan fungere på en arbejdsplads som Christiansborg.

Jeg har ligeledes haft et liv med depressioner og diagnosen personlighedsforstyrrelse. Via mit frivillige arbejde i SIND har jeg fået sat skub i en Recovery-proces, der har bevirket, at jeg nu fungerer i en tålelig hverdag, bl.a. med job på deltid.

En af de ting, der hjælper os i det daglige, er motion. At motion er godt mod bl.a. depression er også bekræftet videnskabeligt. I en undersøgelse delte man en gruppe mennesker op i tre. Den ene gruppe fik medicin, den anden dyrkede motion, og den sidste gjorde begge dele. De mennesker, der kun havde dyrket motion, oplevede samme reduktion i symptomerne, som de to grupper, der havde taget medicin. Seks måneder senere havde de grupper, der havde dyrket motion, desuden haft færre tilbagefald end den gruppe, der kun havde fået medicin. Motions gavnlige effekt over for psykisk sygdom var en af de ting, vi gerne ville sætte fokus på med vores deltagelse i 24-timers løbet.

Som frivillig i Landsforeningen SIND, er jeg med i den daglige kamp for at få problematikkerne omkring psykiatrien på dagsordenen.

En af metoderne er jo at komme så meget i pressen/medierne som overhovedet muligt. Både med de alvorlige sager, omkring forskellige tragiske hændelser, eller politiske beslutninger der forringer levevilkårene for personer med psykiske lidelser. Der skal sættes fokus på behandlingsmetoderne, eller manglende sådanne... Så jo allle de seriøse og alvorlige emner omkring psykisk sygdom skal selvfølgelig ud....

Men der skulle også gerne være plads til de positive historier. Dem der belyser det store stykke arbejde der gøres rundt om i Danmark. Solstrålehistorier! Som beretter om de tilfælde hvor tingene lykkes, og folk faktisk får det godt. De historier kunne være med til at inspirere og motivere. Det er i mine øjne lige så vigtige historier, som dem der fortæller om vold og død. For sagens kerne er jo at det er de grumme historier der finder vej til medierne, og ikke de positive og sjove.

Da jeg i sin tid boede i Nordsjælland, og var med til at opstarte en lokalafdeling af SIND i Halsnæs Kommune, gjorde vi det at vi lavede en hel aften i Sindets tegn, med foredrag af skuespiller Henning Jensen, vi havde underholdning ved "Papkasse-Show", og flere andre ting på programmet. Vi mente jo at dette arrangement var rigtigt stort og flot, og fortjente noget omtale. Vi henvendte os til Tv2/Lorry, som faktisk ikke engang reagerede på vores henvendelse...

Samme Tv2/Lorry, reagerede heller ikke da jeg fik ideen med at lave en Juleaften for ensomme i Frederiksværk. Jeg selv havde ikke holdt juleaften i 26 år på daværende tidspunkt, og mente jo at det kunne være en interessant indfaldsvinkel til historien, men det mente Tv2/Lorry ikke. De svarede end ikke på vores henvendelse.

Generelt har det mest virket som om at Tv2/Lorry´s programværter helst ikke ville lave noget med alm. mennesker. for når man ser deres programmer, ser man for det meste kun studieværterne lave interviews med "kendisser". Der er ingen prestige i at lave noget med en ukendt og ligegyldig SIND-formand, når man kan få billeder af sig selv, sammen med kendisser, til sin private video-scrapbog...

Nu er jeg jo ikke en person der giver op, så jeg havde også henvendt mig til Tv2´s "Go´Morgen Danmark", om vores juleaften. De svarede dog trods alt på henvendelsen, og var faktisk lige på nippet til at bringe historien. Redaktionen ringede til mig og bad mig være Stand-by, men hvad skete.... : Jeg hørte ikke en lyd fra dem, og kunne så i stedet konstatere at de valgte at bringe et indslag om "computer-musens livshistorie". Det fandt de mere interessant...!

Selvsamme Go´morgen-program havde ingen problemmer med at bringe et indslag omkring en af de episoder, hvor endnu en "tricker-happy" politibetjent havde stået med kløe i pegefingeren, overfor en psykisk syg. Go´Morgen havde inviteret politiforbundets Næstformand i studiet, som fuldstændig uimodsagt, fik lov til at sidde og generalisere og nærmest kriminalisere, samtlige psykisk syge danskere, med ordene: "Jamen skal vi da bare lade de psykisk syge rende rundt og te sig som det passer dem"... Efterfølgende kontaktede jeg redaktionen, for at få en forklaring på hvorfor man ikke havde inviteret nogen i studiet til at tale de psykisk syges sag.... Det fik jeg aldrig svar på.

DR´s "Aftenshowet", har desuden bragt indslag, hvor man meget ensidigt udviser fordomme i forhold til psykiatriområdet. I forbindelse med at Danmark blev kritiseret og anklaget for tortur i relation til Tvangs-fiksering på de lukkede afdelinger, valgte man på DR, kun at vise historien fra de ansattes side. Hele to personer var i studiet og forsvarede brugen af tvangs-fiksering, og ikke en eneste person var inviteret til at forsvare dem som tvangsfikseringen går ud over...!

Den fordomsfulde tilgang til historier om psykiatrien, er åbenbart en sygdom der hærger i det meste af Tv2-systemet:

Efter at være flyttet til Bornholm, har jeg jo så fået adgang til Tv2/Bornholm, og i forbindelse med Sindets Dag i oktober 2008, udgav vores lokale SIND-afdeling, en fantastisk bog, med digte og illustrationer, doneret af 50 forskellige personer med tilknytning til Bornholm. Heriblandt også en række "kendisser". Tv2/Bornholm syntes ikke det var en historie der var værd at beskæftige sig med. "Den var for blød og uinteressant", sagde deres programchef. Samme dag vi fik dette svar, bragte Tv2/Bornholm et "interessant" indslag omkring brevdueunger og hjemløse katte.....!

Men så snart der et eller andet politisk eller på anden måde, seriøst og alvorligt, så skal de nok være der og vil have udtalelser...! Behøver jeg at skrive at hverken Go´morgen eller Go´aften på Tv2, var interesserede i denne historie... !

Vi henvendte os faktisk også til en anden landsdækkende tv-kanal, nemlig DR. De har et program i aftensendefladen, som hedder "Aftenshowet". De skal så dog have ros for at de faktisk viste interesse for vores bogudgivelse. Deres redaktion sendte en kameramand til min private bolig, hvor vi var igang med at samle bogen. Denne kameramand gik rundt og filmede, og optog vores interne kommentarer, i 3 timer. Aftalen med "Aftenshowet" var at de ville invitere en af de medvirkende "kendisser" i studiet, og jeg skulle desuden også interviewes. Desværre kunne den kendte, Bornholmsbaserede forfatterinde, ikke deltage i indslaget alligevel. Det fik så "Aftenshowet" til at droppe indslaget. "Det var ikke interessant nok uden den kendte"!!!

Som et plaster på såret, blev de 3 timers optagelser så brugt, i stærk redigeret form, dels som lydspor på P4, og som et lille to minutters indslag på DR´s Net-Tv... Man kunne ikke engang bruge en af de andre "kendisser", hvor den ene af dem faktisk er en folkekær skuespiller, der debuterer som digter i vores bog. Det var ikke interessant nok for dem....

Efterfølgende har jeg siden set andre indslag i Både Tv2 og i DR TV, omhandlende andre organisationer, hvor det ikke har været noget problem at bringe sjove indslag. Man skal åbenbart hedde Peter Mygind og repræsenter Aids-Fonden, og være villig til at smide bukserne eller være helt nøgen, for at komme på TV!

Men også den skrivende presse optræder særdeles fordomsfulde, når det handler om historier der berører psykiatri....!

Lige så snart der er sket en tragisk hændelse, som har omhandlet død og vold, og som har indvolveret en psykisk syg... SÅ HAR DIVERSE FORMIDDAGSBLADE SAT DET OP I NÆRMEST KRIGSOVERSKRIFTER! Hvor der ikke hersker nogen tvivl om at historien har en sådan drejning at der igen generaliseres og samtlige psykisk syge i Danmark kriminaliseres...

Selvfølgelig er det tragisk og trist, når der sker en hændelse hvor en psykisk syg kommer ud i voldelig kriminalitet eller sågar drab.... Men i stedet for at undersøge hvad der evt. ligger bag personens tragiske opførsel, og måske finde en historie om omsorgssvigt, fejlbehandling/fejlmedicinering.. Så handler historierne udelukkende om selve forbrydelsen og hvor slemt det er at endnu en psykisk syg er "gået amok"!

Det er simpelthen så trist at pressen og øvrige medier har den fordomsfulde holdning til vores område, og os der knokler for at komme alle fordomme og tabu til livs, må jo bare klø endnu hårdere på....